Olle Forneus
Chef for sociale medier hos Teamtailor – og en humørfyldt, afslappet svensker, som er glad for mennesker generelt samt for digital kommunikation og særligt for employer branding.
Med et blomstrende arbejdsmarked er der mangel på mange medarbejderprofiler. Kandidater er i stadig højere grad på udkig efter en dybere mening med arbejdet, og virksomheder må nu mere end nogensinde før, konkurrere på kreativitet, når det gælder om fortsat at kunne rekruttere og tiltrække nye talenter.
🤔 Hvordan skiller du dig ud og får kandidater til at slutte sig til din virksomhed?
🤔 Kan svaret måske findes i computerspil?
Computerspil repræsenterer en ekstremt vigtig gruppe af talenter. Eksempelvis er næsten 58 % af Frankrigs befolkning regelmæssige gamere (og 48 % af disse er kvindelige gamere)!
Reklamebureauet, Dare.Win, skabte global opmærksomhed i sommeren 2018 med lanceringen af deres “Join Party - The Fortnite Job Interview”-rekrutteringskampagne.
Indtil videre lyder det som en klassisk fortælling.
Men hvordan tiltrækker du så det maksimale antal kandidater, når du har disse begrænsninger?
Som løsning fandt de på at gennemføre jobsamtaler under et omgang Fortnite. Et spil, som på det tidspunkt var et kæmpe fænomen.
For at undgå at ekskludere folk oprettede bureauet en e-mailadresse, således at ikke-spillere stadig kunne ansøge.
De formåede at skille sig ud fra deres konkurrenter ved at tiltrække 600 kandidater via Fortnite på 10 dage og 250 via e-mail. Denne kampagne forbedrede markant bureauet tiltrækningsevne overfor deres ønskede kandidater på et ellers stærkt konkurrencepræget marked.
Fordelene er ikke kun begrænset til virksomheden. Kandidaterne har også meget at opnå ved at gennemgå en sjovere og mindre stresset kandidatoplevelse.
De to glade, nyansatte medarbejdere har også bekræftet dette overfor pressen og fortalt, at deres samtaler var mere forenende. De fremhævede, at jobsamtaler som regel består af to eller flere personer foran kandidaten – adskilt af et bord – hvor der stilles en række følsomme spørgsmål. Den alternative jobsamtale vil derimod gøre det muligt for dig at få mere at vide om kandidatens personlighed og at have en langt mere spontan og ærlig snak, da der er mindre plads til planlagte svar.
Gevinsten for Dare.Win: Deres rekrutteringskampagne skabte interesse og sikrede 190 millioner visninger på verdensplan, hvilket gjorde det muligt for bureauet både at finde deres to stjerner og at samle en række interessante profiler til fremtidige stillinger.
Spil kan bruges til at opfylde bestemte behov i forskellige faser af rekrutteringsprocessen:
Nogle virksomheder etableres for at kunne tilbyde andre virksomheder muligheden for at bruge computerspil under deres rekruttering. Konceptet: Se kandidater spille computerspil.
Valget af spil afhænger af jobbet og den ønskede profil.
Dette gælder Skilleo, grundlagt i 2020 og tilbyder i øjeblikket to slags spil til de kunder, som ønsker at gennemføre en del af deres kandidatvurdering via gaming:
For begge spil gælder, at de ikke handler om at vinde men om, hvordan man spiller. Du kan godt vinde men demonstrere en overdreven egoisme eller et opblæst ego, som ikke nødvendigvis vil blive påskønnet af rekrutteringsagenter.
Ifølge Guy Halfteck, CEO hos Knack, giver spil en uendelig mængde data. "Det er et så komplekst system, så hvert eneste millisekunds spiltid omsættes til hundredvis af datavariabler," sagde han. "Hvad du valgte at gøre, hvad du valgte ikke at gøre, hvor hurtigt du gjorde det, hvordan du ændrede din måde at spille på over tid – alle disse handlemåder hjælper med at afdække færdigheder og personlige karakteristika."
Der er derfor mange fordele ved computerspil. Som eksemplet med Dare.Win viser, så hjælper spillene med at øge virksomhedens tiltrækningskraft ved at tilbyde en sjov oplevelse, reducere frygten for tests, opfordre til spontan opførsel og give en subtil vurdering af kandidaterne, der reducerer risikoen for forudindtagethed, samtidig med at man oplever kandidaten i aktion.
I dette ekstremt konkurrenceprægede marked kan det være en god måde at gøre sig attraktiv på.
Men som enhver anden løsning, så har computerspillene også deres ulemper: Tid og ængstelighed.
Ikke den tid, et spil tager, der ville være den samme, som man alligevel skulle bruge på en samtale eller en teknisk test. Men den tid, det tager at analysere data, hvilket i øjeblikket ikke kan ske fra det ene øjeblik til det næste. Dog findes der allerede i dag teknologier til visuel og sproglig genkendelse, som muliggør automatiske analyser. Det er derfor blot et spørgsmål om tid, før den tidsmæssige barriere nedbrydes.
Ængstelsen kan opstå hos kandidater, der ikke er gamere og som kan være bange for denne løsning. I praksis er det dog ikke selve præstationen i spillene, der tages i betragtning, uanset om kandidaten vinder eller taber. Derudover er spillene særdeles brugervenlige, og kandidaterne har tid til at lære dem at kende inden samtalen for at få optimale spilbetingelser.
Med fremmarchen for generation Z og Alpha kan computerspillene derfor være en løftestang, når man vil tiltrække disse kandidater.
Det eneste, du har brug for at vide om kandidatoplevelsen, er: Hvad koster den? Hvornår starter og slutter den? Hvordan implementerer du den? Léo Bernard besvarer alle disse spørgsmål og mange flere.
Det er vigtigere end nogensinde for virksomheder, som gerne vil holde på talenterne, at skabe en fantastisk onboarding-proces. Det er let at begå onboarding-fejl, men det er endnu lettere at undgå dem.
Traditionelle rekrutteringsmetoder er ikke længere nok til at tiltrække de dygtigste talenter. Kandidatpleje forvandler din eksisterende gruppe af potentielle talenter til vellykkede ansættelser.